Grundlægger af MÁDARA
Parabener er de mest almindelige syntetiske konserveringsmidler i makeup og hudplejeprodukter. De findes i næsten alle produkter – ansigts-, krops-, hår- og børneprodukter, deodoranter og make-up. Brug af parabener i naturprodukter er forbudt. I slutningen af 2010 forbød Danmark også brugen af adskillige parabener i produkter til børn.
Parabener er p-hydroxybenzosyrealkylestere. Der findes flere typer af parabener herunder metylparaben, butylparaben, propylparaben, osv. og alle disse stoffer bruges til at konservere syntetisk fremstillet kosmetik og hudplejeprodukter. Selv om det er alment kendt at parabener kan forårsage allergiske reaktioner, har de været meget anvendt igennem lang tid. En forskningsundersøgelse, der analyserede sammensætningen af kosmetiske produkter for mere end 25 år siden, konkluderede på daværende tidspunkt at 90% af alle produkter indeholdt parabener. (8)
Parabener i cremer og makeup
Parabener har været populært som konserveringsmidler ikke kun i skønhedsprodukter, men også i lægemidler, f.eks. medicinske cremer, geler m.v. til udvortes brug. Farmaceuter har dog reduceret brugen af parabener væsentligt på grund af det faktum, at parabener forårsager irritation og allergiske reaktioner for 1,5% af alle brugere. Men kosmetik- og hudplejeproducenter anser ikke 1,5% negative reaktioner som en tilstrækkelig vigtig grund til at begynde at lede efter andre måder at konservere kosmetik på.
Alexander Fisher, en forsker og forfatter til flere bøger om dermatologi, har klart tilkendegivet, at en bred anvendelse af parabener i kosmetik og hudplejeprodukter, der dagligt benyttes af millioner af mennesker er paradoksalt i betragtning af den kendsgerning, at parabener er blevet erstattet i medicinske præparater. "Parabener anvendes overalt, også i produkter til anvendelse på huden omkring øjnene, i mascara og selv i den såkaldte allergivenlige kosmetik." [1]
Parabener have hormonforstyrrende effekt
Adskillige videnskabelige undersøgelser er blevet offentliggjort i løbet af de seneste 20 år for at belyse parabeners negative egenskaber. Forskellige in vivo [2] og in vitro [3] undersøgelser viser, at parabener kan have en hormonforstyrrende effekt.
Modstridende undersøgelser
I 2002 offentliggjorde en gruppe australske forskere en undersøgelse, som viste en høj koncentration af parabener i brystkræftvæv. Denne undersøgelse indledte en bred debat i industrien om den mulige sammenhæng mellem brystkræft og parabener og påpegede, at der ikke var nok undersøgelser om sikkerheden eller risici omkring parabener. [4]
En undersøgelse offentliggjort samme år om sammenhængen mellem deodoranter og brystkræft satte spørgsmålstegn ved de skadelige virkninger af parabener. 1606 kvinder deltog i undersøgelsen og blev delt i to ens grupper - en gruppe, der anvendte antiperspirante deodoranter og en anden gruppe, der ikke gjorde. Der var ingen beviser for, at forekomsten af brystkræft ville være højere i den gruppe af kvinder, som brugte antiperspiranter. [5]
Men den næste undersøgelse, gennemført i 2004 baseret på data fra 437 patienter, der overlevede brystkræft behandling, konkluderede, at kvinder, som brugte antiperspirant fik brystkræft i en tidligere alder end de kvinder, der ikke gjorde. [6]
Næsten alle forskere, der har analyseret den potentielle sammenhæng mellem parabener og brystkræft har konkluderet, at der ikke er nok belæg for at bevise en kræftfremkaldende risiko eller såvidt uskadelighed af parabener. Omfattende tværfaglige, langsigtede undersøgelser er nødvendige. Uden at vente på disse undersøgelser blev offentliggjort ved udgangen af 2010 var Danmark det første EU-medlemsstat til at forbyde brugen af følgende to parabener i børneprodukter - propylparaben og butylparaben. I øjeblikket er det uvist, om andre lande også vil tage forholdsregler og forbyde brug af parabener i produkter til børn eller voksne.[7]
Hvad kan du gøre for at beskytte dig selv?
Vær opmærksom på ingredienserne når du køber produkter. Undersøg om ingredienslisten indeholder konserveringsmidler som parabener: metylparaben, butylparaben, propylparaben og isobutylparaben. De er som regel angivet sidst på listen. Der er også en anden måde at undgå parabener på - vælg certificerede naturprodukter, der ikke indeholder parabener og andre syntetiske ingredienser. I dette tilfælde skal du kigge efter et naturligt certificerings mærke som Ecocert, BDIH, NaTrue, Soil Association og ICEA.
Kilder
| 1. Fisher's contact dermatitis. Robert L. Rietschel, Joseph F. Fowler, Alexander A. Fisher. 2008. |
| 2. In vivo – studies that have been conducted on animals or volunteers |
| 3. In vitro – studies that have been conducted on cells that are separated from the organism |
| 4. Oestrogenic activity of parabens in MCF7 human breast cancer cells. Byford JR, Shaw LE, Drew MG, Pope GS, Sauer MJ, Darbre PD. 2002. |
| 5. Antiperspirant use and the risk of breast cancer. Mirick DK, Davis S, Thomass DB. 2002. |
| 6. Do underarm cosmetics cause breast cancer? PD, Marsfield L, Mokbel K. 2004. |
| 7. Concentrations of Parabens in Human Breast Tumours. P. D. Darbre, A. Aljarrah,W. R. Miller,N. G. Coldham, M. J. Sauer and G. S. Pope. 2004. |
| 8. Cosmetic dermatology: principles and practice. Baumann L. 2002. |